Her er der flere kort over Koldsø området fra forskellige perioder.
Den første fra 1839 er fra før der blev drænet.
Det andet kort fra 1882 viser hvordan området så ud, da Martinus og Bodil etablerede sig.
Det tredie kort fra 1920 viser hvordan området så ud da Frederik og Ane Marie overtog gården og der blev etableret rigtige veje svarende til dem er der i dag. Før det var der markveje uden grus eller asfalt.

Sidste kort fra 1985 svarer til nutiden og kortet indeholder en del angivelser, som er beskrevet nedenfor i punktform.

1. Søen Koldsø, som den så ud om sommeren før 1850 (Den mørke tone). Søen har haft en dybde på max. en halv meter på denne årstid.

2. Søen Koldsø, som den så ud i vinterhalvåret før 1850 (Den mørke tone plus den lysere tone) Søen blev meget større og fik en dybde på op til en meter i denne periode. Det er muligt at bestemme omfanget af søen i denne periode ud fra nutidige luftfotos og kortets højdekurver. Området med den lyse tone vil være egnet til græsning og studer ville kunne drikke i søen. Området udenfor det tonede areal var hede og her ville det kun være muligt at opdrætte får, da bønder ikke kunne dyrke heden på dette tidspunkt. Senere hen efter 1910 kunne bønder grubbe og gøde jorden med introduktion af store traktorer og gødning (guano eller senere hen kunstgødning).

3. Grønfolden var beregnet til studedrift og blev sandsynligvis etableret i første halvdel af 18 hundredtallet af studehandlere / købmænd. Den har været konstrueret med en ca. halvanden meter høj jordvold og ca. en meter højt ris hegn på toppen. I jordvolden er der et plateau på ca. fire meter i diameter, hvor det var muligt at drive studene ind og plads til et lille læ, hvor studedriverne kunne sove om natten. I strækningen mellem Lemvig og sydlige del Ringkøbing fjord findes der ca. 20 sådanne anlæg med en indbyrdes afstand på ca. 10 km på øde steder med mulighed for græsning og vand.

4. Gården Koldsø. I starten blev den kaldt Kolsøhus. Gården, nabogårdene og markerne kom først ca. 1850, da søen blev drænet. Dræningen gik ad to grøfter, den ene 2 km nordpå ud til indsøen “Byn” og den anden 2 km​​​​ nordvest via gården “Mosetoft” videre 1 km nord øst ud til Nissum Fjord. En forudsætning for at det var muligt at dræne var, at der var love om at ejerne af jorden omkring en grøft havde ansvaret for at vedligeholde grøften, således at vandet forsat kunne løbe væk fra den omkringliggende gårde. I praksis var det et arbejde man delte mellem gårdene og i sidste ende styret af Sognerådet i Nees. Da Frederik og Ane Marie overtog gården Koldsø i 1913 havde Martinus i forvejen sørget for at bygge en ny gård og stuehus, som stod færdig i 1912.

5. Martinus og Bodil flyttede ind sammen med resten af familien i gården Nørre Koldsø i 1913. Forinden var der bygget helt nye bygninger, som stod færdige da Frederik og Ane Marie giftede sig og flyttede ind i gården Koldsø og de andre flyttede ud. Frederiks bror Johannes overtog gården året efter og boede her sammen med resten af familien indtil forældrene døde og han fandt et byhus i Vandborg i 1938. Johannes giftede sig med Karen Agnethe i 1925 og fik to børn.

6. Byhuset “Vestbo”, som Frederik og Ane Marie overtog og brugte til deres aftægt i 1958.

7. Gården “Lyng” bygget af Frederiks bror, Andreas Jensen Koldsø i 1929. Andreas og hans kone Margrethe Kathrine fik fem døtre og boede her til 1958, hvor de flyttede til Tarm. 

8. Gården “Hedevang” bygget af Frederiks bror, Kristian Jensen Koldsø” i 1924. Kristian og hans kone Anne Maey fik to børn og boede her til 1940, da Kristian fandt en mindre landejendom i Lomborg.

9. Gården “Øster Koldsø” har ikke været ejet af en Koldsø og var oprindelig lidt mindre end Koldsø. I dag har ejeren købt det meste af jorden og gårdene rundt omkring og er et af de større landbrug i Nees.

10. Pilen peger mod Skalstrup skole og forsamlingshus. Der er to og en halv km til skolen fra gården Koldsø.