Frederik’s forældre Martinus og Bodil

Frederik's forældre Martinus og Bodil

Martinus Jensen blev født 1854-10-07 i Skivholme Gods, Skivholme (ca. Skivholmevej 84, Galten) som den sjette ud af otte børn. Familien flyttede en del rundt startende med 1856, hvor de boede på en gård i Riis (Riisvej 7, Hinnerup), for derefter at flytte til Sabro i 1860 og videre til Skivholme igen i 1865 efter en separation mellem forældrene i 1871. Martinus var flyttet hjemmefra i 1870 og arbejdede som medhjælper på en gård i Lading. I 1880 flytter Martinus til Vestjylland og tog et arbejde som medhjælper på Anneberg Gård, Tangsøgade 3, Bøvling.

Martinus bor på en gård i byen Bøvling, som på dette tidspunkt vokser sig til den vigtigste by syd for Lemvig og der er mange tilflyttere på det tidspunkt. Nogle år senere kom der også nogle stationsbyer, men på dette tidspunkt var Bøvling altså en vigtig større landsby med butikker og en del andet erhverv end landbrug.

Omkring 1880 møder Martinus som 26 årig en anden tilflytter i Bøvling, den 25 årige Bodil Kathrine Jensen. Bodil er født 1855-05-10 i Nr. Morre, Tvis (Morrevej 8, Holstebro) som den første af otte børn. Hun bor på Bøvling skole (Tangsøgade 70a, Bøvling) og arbejder som tjenestepige hos skolelæren.

Både Martinus og Bodil tjener penge på andre opgaver og rejser en del rundt. Martinus driver en gang i mellem studer sydpå til en havn, så studene kan blive transporteret til England. Det kunne f.eks. være Bork eller den nye Esbjerg havn. Bodil syr tøj rundt omkring og i Bøvling er der mange som har råd til at bestille pænt tøj.
Så både Martinus og Bodil sparer penge og sammen overvejer de hvordan de skal etablere sig. Det skal helst være noget med landbrug.

Muligheder for etablering af landbrug i 1880
I 1800 tallet eksploderede Danmarks befolkning fra ca. 1,5 million i 1864 til over 3 millioner i starten af 1900 tallet. De fleste i Danmark holdt fast i landbrugserhvervet, som indtægtskilde og skulle man noget indenfor dette erhverv, var det bedst at have en gård. Man tjente ikke meget som medhjælper.

Men problemet var at der ikke var gårde nok til alle og kun en af børnene kunne arve fødegården. Derfor så mange nyetablerede par sig om efter uopdyrkede arealer rundt omkring til at starte en ny gård på og sådanne steder var der mange af. I 1850 var mindst 2/3 dele af Danmark uopdyrket i form af hede, eng, sø eller områder, som kun blev brugt til græsning. Hedeselskabet med Dalgas i spidsen var i gang med ændre landskabet i Danmark og gøre det muligt at dyrke i yder områder, ved at bygge veje og dræne arealer. Dog var det i starten ikke muligt at dyrke heden ordentlig uden en ca. 20 årig mellemperiode, hvor tiden nedbrød al laget under lyngen. Det var først ca. 50 år senere at hedeselskabet fik maskiner, som kunne grubbe al laget, så man kunne dyrke heden fra det ene år til det andet. Så derfor søgte man i starten efter områder, som let kunne dyrkes med det samme, som f.eks. græsningsarealer og drænede eng og sø arealer.

Nees og Koldsø
Et opland til Bøvling er nabosognet Nees og mange i Bøvling sogn så muligheder for at kunne etablere sig i Nees. Martinus havde udset sig et sted i Nees medens han drev studer. Det var et område i Nees, som netop var blevet tørlagt og egnet til landbrug, da der ikke var lyng og der var en gård til salg. Den tørlagte sø hed Koldsø, gården hed Koldsøhus og stedet hvorfra Martinus så gården, var stude indhegningen kaldet Grønfolden.

Bodil kom fra en familie, som i 1850 havde etableret sig på et uopdyrket område syd for Holstebro i Tvis, så hun vidste hvad der skulle til, når man startede helt fra bunden uden gård og opdyrkede marker.

Martinus var vokset op i et område med intensivt drevet landbrug under Frisenborg gods i Østjylland og havde derudover rejst en del rundt og fået inspiration til at drive landbrug. Så han mente at han var i stand til at kunne klare opgaven sammen med Bodil..

Etablering og drift af gården
I 1884 køber Martinus Koldsøhus, Ballesigvej 14 i Nees for 7000 kroner. Næste trin var at blive gift og det skete året efter i 1885 i Nees kirke. Martinus havde ikke megen kontakt med hans familie i Skivholme, så til brylluppet var det Bodil’s far og farbror, som var forlovere.

Martinus havde planer med gården, som skulle føres ud i livet. I de første år pløjede og såede han afgrøder i området omkring den tørlagte sø samtidig med at han ville grave nye grøfter, så nyt jord kunne dyrkes. Gården har højst sandsynlig været et eller flere bindingsværkshuse, som krævede en del løbende vedligehold og husene havde langt fra den komfort, som der er i nutidens huse. Husene eksisterer ikke i dag, ligesom alle de andre tilsvarende huse i Nees, da husene er formuldet for mange år siden. Nees Grundplan af en typisk gård

Udover arbejdet på selve gården var der også vedligehold af eksisterende grøfter og den fælles indsats for at vedligeholde de store grøfter, som ledte vandet fra den tidligere sø videre ud i Nissum Fjord. Se også indlæg om Koldsø området.

Landbruget blev også lagt om i løbet af de næste 20 år. I starten havde Martinus studer og får, men da England blokerede for import af studer af frygt for mund og klov syge, var det nødvendig at lægge om til produktion af grise og mælk, som man efterhånden kunne sælge til gode priser i England. I Nees var man gået sammen om at etablere et mejeri, så man kunne levere råmælk til videre forarbejdning.

Det var hårdt arbejde og parret tyede til at få hjælp fra blandt andet Bodils lillebror, Frederik Jensen.

Efterhånden gik det godt med landbruget og økonomien. Omkring 1910 fik familien råd til at få bygget en helt ny bygning med stuehus og stald af murstensvægge, tag af tegl og støbte gulve i bryggers, lade og stald.

Familie
Martinus og Bodil får 8 børn og 2 af dem dør inden de bliver 4 år gammel (7 sønner og 1 datter):

Jens i 1886.
Ane Marie i 1887.
Jens Frederik i 1889.
Kristian i 1891. Kristian døde i vinteren 1894 af pest.
Andreas i 1893. Kristian døde i vinteren 1894 af pest.
Johannes i 1894.
Kristian i 1896.
Andreas i 1898.

Martinus og Bodil oplevede privat en del modgang over årene. I 1889 døde Bodils lillebror, medens han boede og hjalp til på gården. Det har ramt familien hårdt og da Jens Frederik blev født et par måneder senere, blev han opkaldt efter broderen.

Fem år senere i 1894 kom pesten til Danmark og mange døde, medens pesten hærgede i de næste par år – især små børn. For Martinus og Bodil ramte pesten især hårdt, da de mistede to af deres drenge på 3 og 1 år.

Børnene voksede op på Koldsø gården og gik i skole i den nærliggende Skalstrup skole, som ligger to et halvt km fra Koldsø gården. Men Martinus mente dog nok at børnene ikke behøvede at komme i skole hver dag, da der var vigtige ting de kunne tage sig til derhjemme på gården. Det var læreren dog ikke enig med Martinus om, så læreren klagede over den manglende fremmøde til sognerådet og det resulterede i at Martinus fik en bøde for at holde børnene fra skolen.

Religion
Martinus og Bodil var udsat for en del modgang og religionen hjalp dem med at overvinde modgang og komme videre. Det var en måde at trodse skæbnen på og vise en vilje til, at man ikke lod sig kue af en smule modstand. I Nees var der en etableret stærk pietistisk tro (indre mission) og den generelle holdning til skæbnen og de prøvelser man blev udsat for var, at man ikke skulle lade sig knække af modgang, men man skulle finde en bedre måde at komme videre på i harmoni med ens tro og uden at gentage fejl, som man helt sikkert havde lavet før. Eller sagt kort – “livet er en prøvelse på ens evne til at overleve og klare sig og livet skal lære en, at blive stærkere og udvikle sig til et bedre menneske i forhold til Gud”.
Det var nok derfor at en nyfødt søn blev døbt Jens Frederik, så Martinus og Bodil kunne overvinde et nylig tab af Bodils bror, som hed Frederik. Da Martinus og Bodil senere mistede to sønner, blev de to næste sønner navngivet efter de afdøde.

Nye tider
I 1910 er de tre ældste børn ved at være voksne. Jens på 24 år arbejder som tømmersvend i nabosognet Flynder. Frederik på 21 år arbejder som murer og landbrugsmedhjælper. Måske har Frederik arbejdet sammen med Magnus Madsen i nabosognet Bøvling, hvor han møder lillesøsteren Ane Marie Madsen i Øster Lund ca. 8 km væk. Johannes bor hjemme sammen med de øvrige søskende.

Martinus bestemmer sig for at der skal bygges nye bygninger på gården og Magnus og Frederik har sandsynligvis hjulpet til som murer og den ældste søn Jens kan have hjulpet til som tømrer.

Den ældste søn, Jens, er ikke interesseret i at forsætte som landmand. Det er derimod Frederik og hænderne sidder godt på Frederik og han er indforstået med at føre en slægtsgård videre til næste generation. Martinus ser derfor en kandidat til at overtage ansvaret for slægtsgården sammen med Ane Marie, som ser ud til at være den rigtige for Frederik. De to sidste sønner er næsten 10 år yngre og vil først kunne komme på tale som bønder om ti år.

Derfor byder Martinus og Bodil velkommen til Ane Marie, da hun flytter ind som medhjælper på den nye Koldsø gård, som står færdig i 1912. De begynder at overveje de næste træk frem mod deres alderdom og aftægt og da de ser at forholdet mellem Frederik og Ane Marie går godt, slår de til. Martinus køber nabogården Nørre Koldsø og bygger nye bygninger svarende til dem der er bygget på Koldsø gården. Nørre Koldsø står færdig i 1913 og med det samme flytter Martinus og Bodil ind sammen med Frederiks søskende, således at den 24 årige Frederik og den 22 årige Ane Marie kan gifte sig og overtage gården Koldsø.

Efter at Martinus er flyttet ind på Nørre Koldsø overvejer han fremtiden for slægten og for de to yngste sønner, Kristian og Andreas. Den næstyngste søn, Johannes, skal overtage Nørre Koldsø, når Martinus og Bodil går på aftægt og Martinus og Bodil forsat bliver boende. For de to yngste sønner ved Martinus godt, at hvis man skal have muligheden for at klare sig godt som landmand, så skal man have en gård og noget jord. Sådan har det været i de sidste 100 år og sådan mener han også det vil være for fremtiden. Derfor arrangerer han at Frederik hjælper til med at forberede noget jord ved siden af Koldsø til de to yngste brødre så de kan starte et landbrug, når de er voksne og parate til at etablere familie. Jorden har Martinus i forvejen købt af stor gården Ulfsund, som ikke bruger jorden til noget fordi det er hede og oversvømmede arealer. Området blev på det tidspunkt kaldet for Ulfsund Hede.

Frederik kan se ideen i at hjælpe hans brødre og starter derfor med at anskaffe sig en traktor og får pløjet heden op, hvor Kristian og Andreas senere skal etablere sig, når de er parat.

De sidste år
En måned efter at Frederik og Ane Marie gifter sig i 1913, dør Martinus og Bodils datter Ane Marie af den spanske syge, medens hun bor i Møborg sogn som tjenestepige på en gård. Ane Marie dør som 25 årig alene og efterlader sig ingen børn.

Året efter i 1914 overtager den 20 årige Johannes formelt Nørre Koldsø. Kristian og Andreas er blevet gamle nok til at komme ud og arbejde som medhjælper på gårde rundt omkring.

Den ældste søn Jens flytter til Haderslev efter genforeningen af Sønderjylland i 1920 og arbejder som assistent. Senere hen gifter han sig med Ane Dorthea i 1923 og flytter til Ålborg for at arbejde som herbergsforstander.

Martinus har næsten ingen kontakt med hans søskende i Skivholme, men hans storebror kontakter ham i 1918 og fortæller at familien i Skivholme planlægge at skifte navn til efternavnet Kjær. Navnet Kjær er et efternavn, som Martinus far har haft, som ekstra efternavn ud over at han hed Jens Sørensen. Der er derfor ikke nogen forhindringer for at tage navnet Kjær til sig, da det er en del af familienavnet i forvejen.

Martinus synes ikke om ideen og afviser at skifte navn til Kjær. Men han bliver dog inspireret til at undersøge om at han kan tage navnet Koldsø i stedet for, da familien i forvejen bliver kaldet for “dem fra Koldsø af”. Det passer også bedre sammen med at han har etableret en ny familie i Nees med en slægtsgård, som hedder Koldsø.

Derfor bliver Martinus enig med sine sønner om at sende en ansøgning om navnet Koldsø og den ældste søn Jens hjælper til med at få sendt papirerne. I 1920 får familien en kongelig bevilling fra Christian d. 10. til efternavnet Koldsø og alle familiemedlemmer skal kalde sig Jensen Koldsø. Næste generation må godt nøjes med bare Koldsø.

Brev fra Kong Christian-d10 – Koldsø.navnekøb.1934

I 1924 dør Martinus som 69 årig og Bodil lever videre på Nørre Koldsø og oplever at se at alle hendes sønner etablerer sig med hustru og får børn i nærområdet med undtagelse af den ældste søn Jens, som bor i Ålborg.

På Nørre Koldsø ser Bodil at Johannes gifter sig med Karen Agnethe i 1924. Dernæst gifter Kristian sig med Anna Maey i 1929. Kristian har i forvejen bygget gården, Hedevang, som stod færdig i 1924. Til sidst gifter Andreas sig med Margrethe Kathrine i 1930 og Andreas har bygget gården, Lyng, i 1929, som de så flytter ind i.

Bodil oplever også at se at Frederik og Ane Marie får de fleste af deres 11 børn.

Bodil dør i 1930 som 75 årig og boede i den sidste tid i Lyng hos sønnen Andreas.

Børnene

Jens uddanner sig først som tømrer i Bækmarksbro, Flynder sogn og arbejder her indtil 1920, hvor han starter som assistent i Haderslev. I 1923 er Jens 37 år og han gifter sig med Ane Dorthea Sanddal Lindholdt på 30 år fra Vildberg. Parret flytter til Ålborg på adressen Søndergade 24, Baghuset. Jens er først herbergsforstander og senere sælger han brænde. Det er her at parret får de tre første børn Hans Martinus i 1924, Line Kathrine i 1926 og Ane Kirstine i 1927. I 1928 flytter familien tilbage til Ane Dortheas fødeby, Vildberg på adressen Vestergade 7. Et par år senere flytter de til adressen Jernbane Alle 61. I Vildberg føder parret de næste fire børn startende med Grethe i 1928, Helga Madsine i 1930, Else i 1932 og Mads i 1935.
med de 5 yngste børn.
Ane Marie bliver kun 25 år gammel, da hun dør af den spanske syge. Der er et billede ovenfor af den voksne Ane Marie.
Jens Frederik bliver gift som 24 årig med den 22 årige Ane Marie Madsen fra Bøvlingbjerg og overtager gården Koldsø samme år. Før han slår sig ned som landmand, har han i perioder arbejdet som murer. Detaljerne om Frederik kan læses her.
(LINK KOMMER)

Johannes overtager Nørre Koldsø i 1914 efter at Martinus havde bygget nye bygninger året før. Johannes gifter sig i 1925 med den 22 årige Karen Agnethe Kring Nikolajsen fra Odder og de får børnene Bodil Karen i 1926 og Ellen Kathrine i 1928.
I 1940 sælger Johannes gården og flytter til et byhus i Vandborg på adressen Knakkervej 17, Vandborg.
Ovenfor er der et ungdomsbillede og dernæst et gruppebillede taget udenfor Koldsø ca. 1938.

Kristian arbejder som landbrugsmedhjælper rundt omkring indtil han bygger Hedevang på adressen Ballesigvej 9 i Nees i 1924 og flytter ind her. I 1929 gifter han sig med den 26 årige Anna Maey Christensen Bruun fra Gudum, som i forvejen har en søn Erik, som er født året før i 1928. I 1934 får de datteren Esther.
I 1940 sælger Kristian gården og flytter til en mindre ejendom på adressen Lomborgdam, Nørremøllevej 6 ved Lomborg. Ovenfor er der et ungdomsbillede, dernæst et soldaterbillede, et gruppebillede fra ca. 1940 og til sidst et billede af Anna Maey og Esther på cykel. Læg mærke til at der ikke var træer dengang.

Andreas arbejder som landbrugsmedhjælper og tømrer. I 1929 bygger han Lyng på adressen Ballesigvej 11 i Nees og året efter i 1930 gifter han som 32 årig med den 27 årige Margrethe Kathrine Jensen fra Vildberg. Andreas kan have stødt på Margrethe, medens at han har besøgt storebroderen Jens, som også boede i Vildberg på det tidspunkt og han var tømrer ligesom Andreas. De får børnene Margit i 1932, Edith i 1933, Gudrun i 1936, Birthe i 1939 og Rita i 1942. I 1958 sælger Andreas gården og flytter i et byhus i Skjern.
Ovenfor er der et ungdomsbillede, dernæst et gruppebillede med de to ældste børn og til sidst et gruppebillede med de voksne børn fra ca. 1958.