Ane Marie og Frederik
Jens Frederik Jensen eller som han blev kaldt – Frederik, blev født 1889-05-03 i Koldsø, Ballesigvej 14, Nees pr. Vemb.
Frederik blev født som det tredje barn ud af en børneflok på otte, hvor to af børnene døde som spæde og en storesøster døde som 25 årig.
Da Frederik blev 20 mødte han den to år yngre Ane Marie Madsen født 1891-03-01 i Øster Lund, Bækmarksbrovej 94, Bøvlingbjerg. Hun boede i nabosognet og de kristne menigheder i de to sogne har ofte arrangeret fælles sammenkomster, hvor de unge kunne mødes og det har sandsynligvis været her at de to mødtes for første gang. Frederik og Ane Marie har haft udseendet med sig, som man kan se på ungdomsbillederne og de fandt hurtig ud af at de ville bo sammen og etablere sig på en gård og skabe en familie. Derudover har Frederik været god med hænderne og han var selv sikker på at han kunne drive et landbrug og mure huse.
Ægteskab.
Frederiks forældre – Martinus og Bodil – kunne se muligheder i det nye par og ønskede at gården Koldsø skulle gå videre til Frederik og Ane Marie.
Martinus og Bodil ønskede derfor at Frederik skulle overtage gården, når han giftede sig med Ane Marie og de havde derfor købt nabogården, Nørre Koldsø, Koldsøvej 10, Nees pr. Vemb, som de gik i gang med at istandsætte, så Martinus, Bodil, Frederiks storesøster og de tre yngre brødre kunne flytte ind. Frederik har højst sandsynlig hjulpet til med at mure de nye bygninger op på Nørre Koldsø, ligesom han sammen med hans far og nogle håndværkere har bygget husene på Koldsø.
Læs her en lille artikel og se oversigt om en typisk gård fra den tid:
Nees Grundplan af en typisk gård
Frederik og Ane Marie blev gift i Nees kirke 1913-04-15. Til brylluppet havde Ane Marie en sort brudekjole med et lille hvidt slør på hovedet, som man kan se på bryllupsbilledet. På det tidspunkt var brudekjoler oftest sorte og Frederiks mor – Bodil, har helt sikkert hjulpet Ane Marie med at få syet en brudekjole, fordi hun havde en baggrund som syerske.
Ane Marie fødte parrets første søn 1914-01-10 “9 måneder” efter vielsen, så parret har passet på ikke at føde et barn udenfor ægteskabet og har helt sikkert ikke haft ægteskabeligt samvær før deres bryllup. Det var noget man så meget strengt på i de indremissionske kredse dengang.
Gården Koldsø.
Frederik og Ane Marie overtog gården fra Frederik’s forældre og der har helt sikkert været aftaler om betingelser for at Frederik kunne overtage gården. F.eks. har Frederik hjulpet hans to yngste brødre med at etablere og bygge gårde på heden lige ved siden af.
Broderen Kristian Koldsø etablerede sig på gården Hedevang, Ballesigvej 9, Nees pr. Vemb og Andreas Koldsø etablerede sig på gården Lyng, Ballesigvej 11, Nees pr. Vemb.
Men der har også været gnidninger mellem det nye par på Koldsø og Frederik’s forældre – f.eks. navngivningen af parrets første søn, som Frederik ikke ville opkalde efter hans far – Martinus.
Generelt var der rigeligt at se til for Frederik og Ane Marie. Frederik har dyrket markerne, avlet svin, malket køer, vedligeholdt grøfterne og husene, købt hedejord af storgården Ulfsund og forberedt jorden for dyrkning, hjulpet faderen og brødrene Johannes, Kristian og Andreas med deres landbrugsplaner. Ane Marie har taget sig af husholdningen og køkkenhaven, som efterhånden også inkluderede en del gode frugttræer og bærbuske. Derudover fik de hen over årene også ansvar for tilsammen 11 børn, 10 drenge og tilsidst en pige. Det har ikke været let – især efter Wall Street krakket i 1929 blev det stramme tider og der var ikke råd til de store anskaffelser. Men det har dog været en lettelse at drengene voksede op og kunne hjælpe til eller blive selvforsørgende.
Børnene og skolegang.
Frederik og Ane Marie fik 11 børn, som alle voksede op og fik et voksenliv. Når børnene blev syv år, skulle de i skole i Skalstrup skole, Skalstrupvej 72, Nees pr. Vemb, som ligger ca. 2,5 km syd for Koldsø lige ved siden af det nuværende Skalstrup forsamlinghus. Skolen har været en af de mindre skoler og bestod af en lærerbolig for et ægtepar og to skolestuer. Der har højest været plads til 40 elever på skolen.
Undervisningen foregik i to hold bestående af to til fire årgange. Det har typisk været et lærer-ægtepar, som har undervist og på det tidspunkt var der 7 års skolepligt. Børnene har ikke haft cykler, så det har været næsten en times gåtur hen til skolen og nok en time for at komme hjem og børnene har gået på markveje (skolestier) for at komme frem og tilbage til skolen.
Skolerne skulle primært sørge for undervisning og dannelse. Der har kun været få arrangementer udenfor skoletid, så børnene måtte ty til at bruge tiden med leg sammen med søskende og naboernes børn og her har det været belejligt for nogle af børnene at de kunne lege med deres fætre og kusiner på nabogårdene.
Når børnene blev 14 år og var konfimeret, skulle børnene videre med deres karriere. Det vil sige at de skulle ud og tjene hos en anden gårdmand og selv tjene til kost og logi. Kun meget få børn gik videre og fik ekstra undervisning ud over de 7 års skolegang og ingen af Frederik’s børn fik det – nok mest fordi det var en stor omkostning og ville medføre at børnene ikke kunne bo hjemme.
Opdragelse og tro.
Nees sogn var præget af en indre missions domineret menighed, Der var enkle grundtvigianere, som boede i sognet, men de holdt sig til den grundtvigianske frimenighed i nabosognet Bøvling og holdt ellers lav profil i Nees. Frederik og Ane Marie holdt sig til den indre missionske kreds, uden at bruge alt for meget tid på at møde op til søndagsgudstjenesterne og har heller ikke gjort meget ud af at præge børnene udover den påvirkning de fik i skolen og konfirmationsforberedelsen.
Generelt var det i Nees sådan, at børn blev præget af at vokse op i den dominerende indremissionske menighed og tro, som satte normer for hvordan folk opførte sig og hvordan de håndterede udfordringer. Så derfor har indre mission givet alle Frederiks børn en dyb indgroet syn på hvordan man levede livet og mødte skæbnen og i deres ungdom har der ikke været de store påvirkninger fra andre sogne og andre kristne trosretninger.
Udover at børnene har været præget af den indre missionske tro, er børnene også præget af den vestjyske stædighed til at være selvhjulpen og selv at kunne udføre ting. For Frederik og hans børn har det især været udtalt, da Frederiks far – Martinus i særklasse har været stædig, visionær og driftig med hænderne og gøremål..
Krigen og politik.
Frederik og Ane Marie var ikke politisk aktiv og deres livsanskuelser var mere præget af de indre missionske normer og det landbrugssamfund, de levede i. Derudover var folk i den periode nok mere nationalistiske end i dag og folk ønskede ro og orden og mulighed for kunne tjene penge, ligesom i dag.
Derfor har Frederik og Ane Marie ikke aktivt taget afstand fra de ændringer der skete i Europa, som f.eks. I Tyskland, Italien og Spanien i mellemkrigsårene og på flere punkter har de bifaldet disse ændringer, fordi det stoppede den kaos der var i Europa. På den måde afveg de ikke fra resten af den danske befolkning.
Men da krigen og besættelsen kom i 1940, blev det et spørgsmål om at tage afstand fra besættelsen og tage afstand fra den forråelse og de overgreb, som Tyskland var skyld i rundt omkring i verdenen. Især da Frederiks børn (Kristian, Herman og Ewald) kom til at lide under det tyske styre. Efter krigen var der blandt folk en polariseret holdning til hvem der var med- og modspillere under besættelsen og her havde Frederik og Ane Marie sammen med børnene en mere nuanceret holdning og deltog ikke aktivt i den hetz, der var i befolkning efter krigen.
I selve Nees sogn har man ikke set meget til krigen. Der var en mindre kanonstilling til at beskytte mod fly og invasion via Nissum Fjord og derudover var der ikke noget strategisk at beskytte for tyskerne.
Efter krigen.
De fleste børn havde forladt fødegården, Koldsø og flere af børnene var gifte. Frederik og Ane Marie havde ikke lagt planer for videreførelse af Frederiks fars drøm om en slægtsgård. Det har sandsynligvis ikke været så vigtig for dem og de var også mødt af samfundsændringer, hvor landbrugserhvervet blev mindre betydende og industri og serviceerhvervet blev større. F.eks. valgte den mest oplagte kandidat til at overtage gården – den ældste søn Martin – at arbejde med pleje i Filadelfia, Dianalund på Sjælland. Så det blev først aktuel at finde en afløser da Frederik synes at det var på tide at stoppe inden det blev for sent i slutningen af 1950’erne. Der var ikke nogen oplagte kandidater, men Frederik fandt en løsning sammen med den femte søn Frede og hans kone Ruth. Frede og Ruth havde i forvejen etableret sig i en gård i Bøvling, men valgte at sælge gården og overtage Koldsø i 1958.
På aftægt i Nees by.
Efter salget af Koldsø købte Frederik og Ane Marie huset Vestbo, Neesvej 57, Nees pr. Vemb beliggende næsten midt i Nees by. På billedet ses huset og Ane Marie i haven for enden af tøjsnoren. Huset var et ca. 60 kvm hus med køkken, stue og soveværelse og en ca. 15 kvm tilbygning indeholdende et badeværelse og et fyrrum. Derudover var der mindst 200 kvm nyttehave og et ca. 20 kvm træskur med et værksted.
Ane Marie havde det svært med at vænne sig til at bo i et byhus og mente at hun stadig havde en mission på Koldsø. Det var først da sønnen Kristian Koldsø tog en snak med Ane Marie at hun affandt sig med at hun ikke skulle blande sig. Ellers fik Frederik og Ane Marie tid og mulighed for at rejse rundt og besøge børnene.
Daligdagen brugte Ane Marie på husholdningen og haven, medens at Frederik helst ville bruge hænderne. Det kunne f.eks. være med at mure mursten i byggeprojekter hos sønnerne Frede, Frits og Bernhard. Derudover havde han tid til at lave forskellige hobbyprojekter i værkstedet med ting i træ og kohorn, eller passe hans bistader og høste honning.
Ane Marie døde 1965-12-24 som 74 årig til juleaftensdag på Lemvig sygehus. Efter Ane Marie’s død trappede Frederik ned for mange af hans gøremål og var glad for cykle til søndagsgudstjeneste i Nees kirke og besøge børnene til højtiderne og når der ellers var mulighed for det.
Frederik døde 1973-11-17 som 83 årig, medens han boede på Bøvling Plejehjem i det sidste år af hans liv.
.